Under et ualmindeligt groft hjemmerøveri blev en 63-årig mand slået ned med en svensknøgle og bundet til sin radiator.
Røveriet fandt sted fredag aften i Kruså, hvor manden er flyttet ind i en ejendom, der tidligere husede et bordel.
En cirka 20-årig mand bankede ud på aftenen på døren og spurgte efter bordellet, men da han fik at vide, at den forretning var lukket, krævede han i stedet penge af beboeren.
Da han ikke lå inde med kontanter, nøjedes røveren med at tage en bærbar computer, før han stak af og efterlod den forslåede mand bundet til radiatoren.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er det nærliggende at tro, at gerningsmanden opsøgte bordellet netop for at begå røveri, da han noget usædvanligt havde medbragt en svensknøgle.
Røveren var i mørkt tøj, inklusiv en mørk tophue, og muskuløs af bygning. Det vides ikke, hvordan han forsvandt fra stedet.
Offeret fik efter noget tid vristet sig fri og kunne så slå alarm til politiet. Han har oplyst, at overfaldsmanden talte med sønderjysk accent.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde