Borgere lægger blomster for Mia og Oliver i Aalborg
Her ses blomster ud for Vesterbro 99 i Aalborg, hvor Mia Skadhauge Stevn på videoovervågning sidst er set i live. Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Flere borgere har lagt blomster, hvor 22-årig kvinde på videoovervågning sidst blev set i live.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En formodet drabssag og en drukneulykke har inden for ganske kort tid ramt Aalborg, og borgere i byen er påvirket af de to sager.
I den nordjyske by har folk derfor lagt blomster for savnede Mia Skadhauge Stevn samt 21-årige Oliver, som menes at være faldet i Limfjorden efter en bytur.
Det har de gjort ved en Netto på gaden Vesterbro, som er det sted, hvor Mia Skadhauge Stevn på videoovervågning sidst er set i live. Her steg hun ind i en mørk bil klokken 06.09 søndag 6. februar.
I sagen om den 22-årige kvinde har politiet sigtet to mænd for drab. De to mænd nægter sig skyldige.
Politiet mener, at dele af et lig fundet i Dronninglund Storskov er den savnede kvinde.
Annonce
Man afventer dog fortsat undersøgelser, der blandt andet skal bekræfte, at der er tale om den 22-årige og fastslå dødsårsagen.
Den 21-årige mand betragtes af politiet som omkommet. Videomateriale viser, at han faldt i Limfjorden.
Det menes at være sket efter en bytur.
"Mia og Oliver vi tænker på jer," står der på et skilt. Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Flere borgere har i løbet af et stykke tid lagt blomster på Vesterbro for savnede Mia Skadhauge Stevn samt 21-årige Oliver, der ifølge politiet menes at være faldet i Limfjorden. Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Politiet har sigtet to mænd for drab 22-årig kvinde. Mændene nægter sig skyldige. I en anden sag antages en 21-årig mand at være faldet i Limjorden. Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned