Borgere må vende hjem i Middelfart - rådhus fortsat afspærret
Politiets arbejde fortsætter på rådhuset i Middelfart fredag eftermiddag. Foto: Tim K. Jensen/Ritzau ScanpixTim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Det er uvist, om gerningsmand befinder sig på rådhuset i Middelfart. Bombehunde har ledt efter sprængstoffer.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Bombehunde og sprængstofeksperter har fredag eftermiddag finkæmmet Middelfart Rådhus i jagten på mulige sprængstoffer.
Tidligt fredag morgen indløb en anmeldelse hos politiet om brand på rådhuset. Det viste sig, at en mand var brudt ind i bygningen, hvor han tilsyneladende havde antændt noget fyrværkeri.
En storstilet politiaktion blev herefter iværksat. Beboere i en radius af 100 meter fra Middelfart Rådhus blev evakueret, tilstødende gader blev afspærret, og sprængstofeksperter blev tilkaldt.
Klokken 14.30 oplyser Fyns Politi på Twitter, at de evakuerede beboere igen kan vende hjem til deres boliger. Samtidig ophæves afspærringen af gaderne i nærområdet.
Dog er selve rådhuset og forpladsen ved rådhuset stadig afspærret, mens politiet arbejder inde bag murene.
Annonce
Fredag formiddag var gerningsmanden tilsyneladende stadig til stede på rådhuset. Politiet oplyser ikke, om det stadig er tilfældet.
- Der er iværksat en større politimæssig indsats omkring bygningen, som gør, at den formodede gerningsmand er rammet ind af politiet, lød det fra politikredsen i en pressemeddelelse fredag formiddag.
Bombeeksperterne, der har arbejdet på rådhuset, skulle sikre, at der ikke var yderligere eksplosive stoffer i bygningen - ud over det fyrværkeri, som blev affyret fredag morgen.
En rullemarie, der er en robot, der bruges til at uskadeliggøre blandt andet bomber og ammunition, har spillet en central rolle i undersøgelserne.
Optagelser fra stedet viser, at robotten smadrer en dør ind til rådhuset.
Efter evakueringen af rådhusets naboer blev der oprettet et evakueringscenter på Kulturøen i Middelfart.
Der er foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med sagen, som endnu er omgærdet af en vis mystik.
Der er således ingen informationer ude om manden, der er brudt ind på rådhuset. Det vides altså ikke, om han er anholdt.
Sagen blev registreret hos politiet omkring klokken 04.50.
Sprængstofhunde har ledt efter mulige sprængstoffer på rådhuset i Middelfart. Politiet har afspærret et større område omkring bygningen. Foto: Michael Bager/Ritzau ScanpixMichael Bager/Ritzau Scanpix
Middelfart rådhus: Bombehunde er nu i gang med at gennemsøge rådhuset for eventuelle sprængstoffer. Vi kan ikke sige, hvor længe undersøgelserne vil vare. Vi melder ud, når vi har mere nyt #politidk
Fareområdet på 100 meter fra Middelfart Rådhus er nu ophævet. Alle veje er igen farbare. Kun selve rådhuset og forpladsen er fortsat afspærret. Det betyder også, at de evakuerede borgere nu igen trygt kan vende hjem #politidk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned