Borgmester bekymret over forsvunden viceborgmester
Foto: Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune
Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi fortsatte tirsdag eftermiddag en større eftersøgning på begge sider af Storstrømsbroen, efter at Vordingborg Kommunes 31-årige 2. viceborgmester, Martin Leider Olsen, er blevet meldt savnet.
Efterlysningen bekymrer kommunens borgmester, Knud Larsen (V).
- Jeg er naturligvis meget chokeret og berørt over denne melding. Lige nu sender jeg mine tanker til Martins nærmeste familie og venner med håb om, at Martin meget snart findes i god behold, siger han i en pressemeddelelse.
Ifølge politiet forsvandt Martin Leider Olsen mandag ved middagstid. Hans familie alarmerede senere politiet, fordi de havde en samtale med ham, der indikerede, at han ikke havde det så godt.
Hele tirsdagen igennem har politiet ledt med lys og lygte efter den forsvundne lokalpolitiker, men uden resultat - heller ikke da Martin Leider Olsens bil, en hvid Peugeot 107, blev fundet på Nordfalster.
- Vi er ikke kommet videre. Vi leder i området, men ellers har vi ikke rigtig nogen idé om, hvor vi skal lede. Det er samtidig blevet mørkt nu, hvilket komplicerer eftersøgningen, siger vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falster Politi, Stefan Jensen.
Politiet fortsætter dog noget tid endnu - både med betjente og hunde, oplyser vagtchefen.
Martin Leider Olsen stillede op som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet ved kommunalvalget sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde