- Jeg er utrolig ked af det.
Sådan lyder det lørdag fra Odenses borgmester, Jan Boye (K), efter, at indbrudstyve ud på formiddagen skaffede sig adgang til hans borgmesterkontor og stjal byens borgmesterkæde.
Boye fik beskeden af sin sekretær, der opdagede indbruddet efter at have forestået en række vielser på rådhuset.
- Kæden har ingen værdi i sig selv, men den har jo stor symbolsk værdi, så jeg vil opfordre dem, der har gjort det til at aflevere kæden tilbage, siger borgmesteren.
- Kæden er forgyldt og kan altså ikke smeltes om eller noget i den stil, siger Jan Boye.
Ifølge Jan Boye var borgmesterkæden, der er fra 1953 og dermed en af landets ældste, låst inde i en boks, som indbrudstyven har brudt op.
- Der er også knust glas, og flere kontorer er gennemrodet, fortæller borgmesteren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker