Borgmester var tavs i voldtægtssag: En instinktiv reaktion
Der procederes onsdag i sagen, hvor en mand er tiltalt for voldtægt i borgmesterens seng.
Hverken det påståede offer eller teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) reagerede, da en 30-årig mand ifølge anklagemyndigheden voldtog en kvinde til en fest.
I sengen lå den tiltalte, borgmesteren, den forurettede samt en fjerde person. Ingen skred ind.
Det er der en helt naturlig forklaring på, lyder det fra specialanklager Sonja Hedegaard, der onsdag procederer i Københavns Byret, hvor den 30-årige er tiltalt for voldtægt i borgmesterens seng.
- Vi er nødt til at bevæge os ind i psykologiens verden, siger hun.
- Man arbejder overordnede med tre typer af reaktionsmønstre: kæmp, flygt eller frys.
- I situationen reagerer man instinktivt. Man vælger ikke selv ens reaktionsmønstre. Ingen aner, hvordan man reagerer, før man står i situationen.
I løbet af en forårslørdag i år havde den tiltalte, borgmesteren og en gruppe andre været til fodboldkamp, inden festen blev indledt i borgmesterens hjem.
De røg herefter videre på en bar, og fire af dem endte senere hjemme i borgmesterens seng.
Sonja Hedegaard fortæller, at den tiltalte burde have kendt de omtalte reaktionsmønstre.
- Tiltalte har alle forudsætninger for at kende de her reaktionsmønstre.
Manden er beskyttet af et navneforbud, så Ritzau kan ikke komme nærmere ind på forudsætningerne.
Ved retsmødets begyndelse blev sms-beskeder mellem den tiltalte og borgmesterens læst højt, hvor borgmesteren skrev, at de var nødt til at snakke.
Det var han godt klar over, men han var selv for stor en "kujon til at indlede" samtalen, skrev han.
- Det er da et svar, der oser af dårlig samvittighed. Det giver meget mere mening, hvis man lægger til grund, at tiltalte godt er klar over, at der var tale om voldtægt, lyder det fra Sonja Hedegaard.
Anklagemyndigheden kræver fængsel i et år og tre måneder.
Den fjerde person i sengen har ikke afgivet vidneforklaring. Personen har forklaret, at vedkommende sov og derfor ikke kunne bidrage med noget til politiets efterforskning.
Manden nægter sig skyldig. Der ventes dom onsdag eftermiddag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned