Børn er ofre i hver fjerde knallertulykke
Børn under 18 år er kraftigt overrepræsenteret i statistikken over dræbte og alvorligt tilskadekomne i knallertulykker. Det viser nye tal ifølge Rådet for Sikker Trafik.
I perioden 2003 til 2012 var mere end hvert fjerde offer i de alvorlige knallertulykker mellem 15 og 17 år, viser statistikken.
Den nyeste statistik viser dog, at færre børn kommer til skade eller dør i knallertulykker end tidligere.
I 2008 var antallet af dræbte og tilskadekomne mellem 15 og 17 år oppe på 173, men det tal var i 2012 faldet til 59.
Når det gælder knallertulykker med dødelig udgang, er der særlig én faktor, som gør sig gældende, nemlig alkohol. Det er dog blevet bedre de senere år.
I 2007 var der alkohol indblandet i hver anden dødelige knallertulykke, men det er nu faldet, så kun hver tredje knallertdødsulykke har med sprit at gøre.
Også kørsel uden styrthjelm og for høj fart er ifølge Rådet for Sikker Trafik blandt grundene til, at knallertulykker får dødelig udgang.
I 70 procent af knallertdødsulykkerne er der enten tale om alkoholpåvirkning, manglende hjelm, for høj fart eller flere af delene i kombination.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er knallerten det farligste transportmiddel, når man ser på antal ulykker pr. kørt kilometer. Ifølge rådet er det 10 gange farligere at køre på knallert end på cykel.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde