Det fortæller Rikke Poulsen fra Nordjyllands Politi, der er anklager i sagen, hvor børnenes forældre og en veninde til moren er sigtet for at have forgrebet sig seksuelt på børnene.
- Børnene er blevet videoafhørt, og blandt andet derfor mener vi, at de sigtede ikke længere kan påvirke efterforskningen i sagen, siger Rikke Poulsen til Ritzau.
Børnenes forældre, en kvinde på 26 og en 33-årig mand er blevet løsladt i sagen. Det samme er kvindens 30-årige veninde, som også er sigtet i sagen.
Videoafhøring benyttes blandt andet i sager, hvor børn er blevet udsat for seksuelle overgreb.
Metoden anvendes for at skåne børnene mod at skulle vidne i en eventuel retssag. I stedet vil man i givet fald afspille videoafhøringen.
Rikke Poulsen fortæller, at forældrene blev løsladt onsdag aften. De skulle efter planen have været i retten onsdag for at få deres varetægtsfængsling forlænget.
Morens 30-årige veninde blev løsladt i sagen tidligere onsdag, og dermed er alle sigtede nu på fri fod.
- Nu mener vi ikke længere, at der er grundlag for at holde dem fængslet, og vi skal jo ikke holde på folk længere end nødvendigt. Det må vi heller ikke, fortæller Rikke Poulsen.
Sigtelserne mod alle tre bliver ifølge Rikke Poulsen opretholdt, og politiet skal nu finde ud af, om der er grundlag for at rejse tiltale i sagen.
- Det er for tidligt at sige noget om endnu. Der er stadigvæk mere, som skal efterforskes. Men vi bestræber os på at arbejde hurtigt i den her type sager, siger Rikke Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde