En række forhandlere rundt om i landet har solgt sikkerhedsseler, der ikke er godkendt til børn.
Derfor går Trafikstyrelsen nu ud og opfordrer institutioner, der kører deres børn rundt i busser, til at kontrollere, at deres sikkerhedsseler til børn er gode nok.
- Det har overrasket os, at der findes så meget af det derude, siger kontorchef Ib Rasmussen fra Trafikstyrelsen.
Det drejer sig både om de såkaldte generationsseler og udstyr som seleholdere og -clips.
Fordi det solgte udstyr ikke er blevet sikkerhedsgodkendt, er det svært at sige, præcist hvor holdbart det er, i en ulykkessituation.
Men hvis ikke selerne ved et sammenstød bliver siddende det rigtige sted på kroppen, kan skaderne på barnet blive voldsommere.
- Med seleholderen og seleclipsen kan der ske det, at selve selen bliver løftet op, så den ikke trykker på bækkenet men på det det mere bløde maveområde, siger Ib Rasmussen.
I alt har styrelsen fundet ni forskellige importører og forhandlere, der har solgt det ikke-godkendte udstyr, der kommer fra forskellige producenter.
I styrelsen formoder man, at en del af udstyret også er solgt til brug i almindelige biler.
- Forhandlerne får påbud om, at de skal gå ud med annoncer i større aviser og tilbagekalde udstyret, siger kontorchefen.
Det er nemlig forhandlerne, der har ansvaret for at sikre, at udstyret er godkendt.
Trafikstyrelsen opfordrer både vognmænd, der kører med børn, samt institutionerne om at gå kontrollere, at selerne er i orden.
Samtidig bliver landets synshaller bedt om at holde øje med udstyret, når busserne skal ind til syn.
Lovligt udstyr skal være mærket med en seddel, der angiver, hvilken vægt, udstyret er beregnet til, og så et godkendelsesnummer, der begynder med enten 03 eller 04.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde