Bornholmer slipper for anholdelse i sag om børneporno
Det er Bornholms Politi, der har efterforsket en større sag om børneporno mod en 34-årig mand. Størstedelen af beviserne stammer angiveligt fra det amerikanske forbundspoliti, FBI. (Arkivfoto) Foto: Politiet
Politiet
Forsvarer får medhold i Østre Landsret i straffesag om tusinder af billeder og videoer på det mørke net.
En mand, der er tiltalt for at have været administrator på to hjemmesider for børneporno, slipper for at blive anholdt.
Østre Landsret har mandag omgjort en afgørelse truffet af en dommer i Retten på Bornholm.
Det oplyser mandens forsvarer, advokat Ulrik Sjølin Pedersen, der har fået medhold af landsretten.
Den 34-årige mand er anklaget for at have været med til at dele tusindvis af ulovlige billeder og videoer med brugere på hjemmesider på det såkaldt mørke internet.
Manden opholder sig i udlandet. Og i februar fik en anklager overbevist en dommer i Rønne om, at han skulle anholdes.
Men mandag har landsretten altså underkendt afgørelsen.
Tidligere i forløbet har landsretten i øvrigt også ændret byrettens kendelse om varetægtsfængsling til løsladelse.
Angiveligt kommer den 34-årige retur til Danmark til sommer, hvor sagen så ifølge forsvareren kan blive behandlet.
Størstedelen af sagens beviser stammer fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, oplyser advokat Ulrik Sjølin.
Og det er meget problematisk, mener advokaten. Materialet er efter hans opfattelse fremskaffet på en måde, som ikke rimer med danske regler.
Anklagemyndigheden hævder, at den tiltalte fastsatte regler for brugere på websiderne på TOR-nettet.
Blandt andet skal han have krævet, at de hver uge skulle sende nyt materiale, hvis de fortsat skulle have adgang til siderne.
Tiltalen drejer sig om, at han "på systematisk og organiseret vis" skal have medvirket til udbredelsen af børneporno.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned