Bornholmsk fisker er sporløst forsvundet
Trods intens eftersøgning er det ikke lykkedes at finde en fisker, der ville sejle fra København til Bornholm.
Den 67-årige fisker Tom Pedersen er sporløst forsvundet under en sejlads fra København til Bornholm, og en omfattende eftersøgning mandag er endt uden resultat.
Tom Pedersen, der kommer fra Hasle på Bornholm, havde fået ny motor til sin fiskekutter i København. Torsdag morgen fortalte han en veninde, at han ville han sejle kutteren hjem til Bornholm.
Siden har ingen hverken hørt eller set noget til ham, og mandag morgen blev en eftersøgning sat i værk.
- Minimum to skibe samt et dansk og et svensk fly er ude for at lede efter ham lige nu, sagde vagtchef ved Bornholms Politi Peter Johansen mandag formiddag til Ritzau.
Eftersøgningen fortsatte mandagen igennem. Svensk politi har været inde i alle havne i området, alle havne på Bornholm er kigget igennem, og Forsvarets søredningstjeneste har ledt omkring Bornholm og op igennem Øresund.
Men foreløbig uden resultat.
- Vi leder stadig i området med flådefartøjet Nymfen, siger vagtholdslederen hos Forsvarets søredningstjeneste mandag aften til Ritzau.
- I morgen sætter vi måske vores havmiljøflyver ind i eftersøgningen igen, fortsætter han.
Han tilføjer, at der ikke er noget, som tyder på, at kutteren skulle være gået ned, og at man derfor fortsætter eftersøgningen.
Tom Pedersens fiskerkutter er orange, syv meter lang, 2,6 meter bred og har et hvidt styrehus.
Ifølge Forsvarets søredningstjeneste opfangede en telefonmast sidste gang et signal fra hans mobiltelefon torsdag morgen.
Det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i, for Tom Pedersen fortalte ifølge politiet sin københavnske veninde, at han ville slukke for sin mobil for at spare strøm, når han tog af sted.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned