Bortført 10-årig genforenet med familie
Pigen blev genforenet med sin mor i Rødbyhavn efter at have været bortført i to dage blandt andet af sin far. Foto: Franceinfo.fr
Franceinfo.fr
De to mænd, der blev anholdt i Rødbyhavn for at have bortført 10-årig fransk pige, er fortsat varetægtsfængslede i Danmark og afventer udlevering til de franske myndigheder
En international politisag, der involverer en bortførsel af en 10-årig fransk pige, har nået en foreløbig konklusion.
Som massevis af franske medier har berettet, er pigen, der hedder Eya, igen er genforenet med sin mor.
Det skete dagen efter anholdelsen, oplyser grænsekontrollen i Rødbyhavn.
- Hun er blevet genforenet med sin familie, de kom herop og hentede hende, siger vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anton Havegård.
Den lokale grænsekontrol havde været opmærksomme på en international efterlysning, og derfor var de vågne på situationen, da bil og passagerer passede på signalementet.
En anholdt var pigens far
Mændene blev fredag anholdt i Danmark, efter at fransk politi havde udstedt en arrestordre på dem.
Franske medier - deriblandt RTL - skrev dengang, at den ene af de mistænkte er pigens far.
Ekstra Bladet var til stede ved grundlovsforhøret, hvor det kom frem, at de to mænd angiveligt havde brugt vold og peberspray mod pigens mor, og at de bortførte pigen fra hendes skole i Grenoble, Frankrig.
Begge mænd nægter sig skyldige og sidder fortsat varetægtsfængslede i Danmark, hvor de venter udlevering til de franske myndigheder.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet