Bortført par blev brændt og slået

Mandag aften blev en mand og en kvinde fra Mors bortført af tre personer og udsat for vold og trusler over flere timer, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

De tre personer, en kvinde og to mænd, opsøgte parret på deres bopæl omkring klokken 23 mandag aften og anklagede dem for at have stjålet fra dem. De trak parret ind i en bil og kørte rundt med dem natten over. Manden blev slået, sparket og forbrændt, mens kvinden blev truet med at blive savet over med en motorsav, hvis ikke de betalte nogle penge. Rædselsturen varede indtil middagstid tirsdag, hvor parret blev afleveret på deres bopæl igen. Ofrene kendte deres bortførere i forvejen, og efter at have modtaget anmeldelsen kunne politiet anholde den kvindelige bortfører og en af mændene på deres fælles bopæl. Politiet leder stadig efter den tredje bortfører.

/ritzau/

Et ungt par blev mandag aften opsøgt på deres bopæl og hevet ud i en bil, hvor de blev udsat for vold og trusler natten over. To er anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret