Et langt sejt træk er nu blevet kronet med succes, efter at fire bortførte børn er genforenet med deres mor i Danmark.
Børnene forsvandt, da deres 42-årige far i december tog dem med til hjemlandet Nigeria. Manden blev internationalt efterlyst, og i maj blev han taget af myndighederne i Madrid.
Han arbejdede da som kaptajn på en coaster, men han blev anholdt, da spansk politi gik om bord for at kontrollere besætningens pas.
Faren sidder nu fængslet i Danmark, mens han venter på at få sin sag for retten.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er børnene 5, 6, 8 og 10 år gamle. De var anbragt hos noget familie, og faren ville til at begynde med, ikke hjælpe med at få dem hentet hjem.
Han skiftede senere mening, og lørdag aften lykkedes det for en repræsentant for det danske konsulat i Nigeria at få børnene udleveret. De fire børn landede søndag i Kastrup, hvor de blev overdraget til deres mor.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde