De to danske bortførte søfolk fra fragtskibet Leopard skulle være i live. Onsdag i sidste uge blev de taget som gidsler af somaliske pirater, der måtte opgive at kapre det danske fragtskib Leopard fra rederiet Shipcraft.
Søfolkene skulle ifølge TV2's oplysninger være om bord på piraternes moderskib, der i øjeblikket sejler på vej mod Somalias kyst. I nærheden befinder det danske krigsskib Esbern Snare sig.
Ifølge TV2 har piratskibet i en kortere periode opholdt sig ved øen Socotra, der ligger ud for Afrikas Horn. Øen hører under Yemen. Men herfra er piratskibet afsejlet.
Ifølge TV2 er det danske krigsskib Esbern Snare afsejlet fra havn før planlagt tid, og det danske krigsskib skulle altså nu befinde sig i nærheden af piraternes moderskib.
Ifølge oplysninger fra Natos piratenhed i London, er piraternes moderskib et taiwanesisk fiskeskib, der blev kapret den 25. december 2010 nordøst for Madagascar.
Om bord på det danske fragtskib var også fire filippinske søfolk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde