En kondiløber fandt tidligt fredag morgen den 55-årige ejer af Blåvand Bowlingcenter bagbundet til en pæl ved stranden i Esbjerg. Her havde ejeren tilbragt natten med en hætte over hovedet efter et røveri mod bowlingcentret sent torsdag aften, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kort før midnat slog tre hætteklædte røvere til mod bowlingcentret, hvor ejeren stadig befandt sig. Efter røveriet valgte trioen at tage ejeren med i deres bil og tilbagelægge den godt halve times kørsel ind til Esbjerg, hvor de altså bagbandt ham til en pæl på en parkeringsplads ved stranden.
- Den 55-årige har siddet der hele natten, men han har det efter omstændighederne godt, siger vicepolitiinspektør Bent Thuesen.
- Det er klart, at det er meget usædvanligt, at røverne tager deres offer med efter røveriet i stedet for bare at stikke af, siger Bent Thuesen.
Politiet har ikke klarhed over, om røvertrioen overhovedet slap af sted med et udbytte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned