Brækkede arm på hundelufter
Det var ifølge kvinden en amstaff-lignende hunderace, der torsdag løb løs ved Høvænge havn. arkiv.
En kvinde fra Lolland fik torsdag eftermiddag en brækket arm, da hun forsøgte at beskytte sin hund mod en løs hund ved Høvænge havn.
En 43-årig kvinde fra Nysted var torsdag eftermiddag ved Høvænge Havn, hvor hun gik tur med sin hund i snor.
Foruden kvinden var der også en mand og formodentligt hans søn, som luftede to hunde ved havnen. Hundene var ifølge kvinden af amstaffracen.
Den ene hund var i snor, mens den anden løb løs, og den satte i løb mod kvinden og hendes hund. Ejeren forsøgte ifølge anmeldelsen, forgæves at kalde hunden til sig.
For at beskytte sin egen hund, sparkede kvinden ud efter den løse amstaff lignende hund.
Det blev den mandlige hundeejer så sur over, at han vred armen rundt på kvinden, med det resultat, at kvinden fik et brud på armen.
Kvinden oplyser til politiet, at manden beskrives som omkring 40 år, 175 centimeter høj, almindelig af bygning, kronraget og iført en sort eller mørk hættetrøje.
Lokalpolitiet hører meget gerne fra eventuelle vidner eller andre med kendskab til episoden på telefon 114.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned