Brækkede ben og fik mast fod i arbejdsulykke

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Mand fra Lolland kvæstet i arbejdsulykke onsdag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag eftermiddag skete der en alvorlig arbejdsulykke på en mark ved Fyrværkervej ved Birket.

En 46-årig mand fra Maribo arbejdede med at presse hø og halm til såkaldte wraps i en wrap presser. Den fik en defekt, og manden ville undersøge den nærmere, men fik ved et uheld foden ind i maskinen.

Ifølge politirapporten blev foden mast og benet brækket, før det lykkedes at standse pressen.
Han blev kørt til Nykøbing Sygehus. Arbejdstilsynet er orienteret, men fortager sig ikke noget i sagen, da manden er selvstændig.