Brændbar lunte fundet ved nordsjællandsk flygtningecenter
Gribskov Kommune har anmeldt forsøg på brandstiftelse på et flygtningecenter til Nordsjællands Politi.
En børnehave i Græsted, der er blevet ombygget til at huse flygtninge, er tirsdag blevet udsat for forsøg på brandstiftelse.
Det oplyser Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.
Kommunen oplyser, at hændelsen er blevet anmeldt til Nordsjællands Politi.
- Vi har kunnet konstatere, at der er blevet fundet noget langt, der ligner en lunte sammen med noget brændbart over taget på bygningen. Der var også fjernet tagplader, så lunten kunne gå ind, fortæller direktør Astrid Damgaard Ravnsbæk fra Gribskov Kommune til Ritzau.
Der var ingen personer til stede i bygningen, da den endnu ikke er taget i brug til at huse flygtninge.
Efter planen skal ni flygtninge flytte ind i bygningen i slutningen af februar eller i starten af marts, fortæller Astrid Damgaard Ravnsbæk.
- Vi ser selvfølgelig med stor alvor på det her, og derfor har vi også taget kontakt til politiet med henblik på, at de kan efterforske sagen. For det er meget vigtigt for os, at der bliver taget hånd om sagen, siger direktøren.
Vagtchefen ved Nordsjællands Politi bekræfter anmeldelsen, men derudover har han onsdag aften ikke yderligere kommentarer til hændelsen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker