Brændende frøgræs forårsagede bilulykke

Foto: Anders Knudsen

Ulovlig afbrænding af frøgræshalm fik i weekenden to biler til at støde sammen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ulovlig afbrænding af frøgræshalm forårsagede lørdag klokken 12.37 et færdselsuheld på Langelinie i Rødby Fjord.

En 46-årig kvinde fra Søllested kørte pludselig i røg med sigtbarhed på nul meter og blev nervøs for at fortsætte. I stedet vendte hun bilen, og blev i det samme påkørt af en modkørende bil, ført af en 27-årig kvinde fra Dannemare.

Der skete kun materiel skade. Men politiet sigter en 36-årig mand for ulovlig afbrænding, idet der ikke var udført brandbælte, ligesom røgen - i strid med reglerne - blev ført ud over offentlig vej.