Brændende madras på altan satte ild til taget
To personer i Fredericia, som røg cigaretter i sengen, er natten til fredag kørt til observation for røgforgiftning, efter deres skumgummimadras begyndte at brænde.
De forsøgte selv at slukke ilden ved at hælde vand på madrassen, som blev kastet ud på lejlighedens altan. Men derefter gik brandslukningen helt i vasken.
- De har ligget på nogle madrasser og røget, og så falder der en cigaret ned på noget skumgummi, der ikke er betræk på, og så begynder den at brænde, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
- Så hælder de vand på og smider den ud på altanen. Men de har ikke fået slukket den ordentligt, og så blusser det op og får fat i noget af tagkonstruktionen, og så må brandvæsnet ud og slukke branden for dem, tilføjer han.
Politiet fik anmeldelsen om branden på Nørrebrogade i Fredericia klokken 00.23.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker