Brændeskur brændt i Vesternæs

Det var en nabo der onsdag aften klokken 20.32 slog alarm til brandvæsnet i Nakskov, fordi det så ud som om ejendommen Havsnæsvej 10 i Vesternæs brændte.

Da brandvæsnet nåede frem gennem snefygningen viste det sig at være knapt så dramatisk.
Ilden havde fat i et udhus, der blev brugt som brændeskur, og flammerne slog op tæt ved gavlen til beboelsen. Men det lykkedes hurtigt at slå ilden ned.  Under branden smeltede skurets pvc-tag.

Brandårsagen er fundet. Beboeren på Havsnæsvej havde fire timer tidligere renset ovnen og hældt asken i en spand. Hun mente, at alle gløder var gået ud, da hun hældte asken ud i sneen tæt på udhuset. Men der har været gløder tilbage, som vinden har fået til at blusse op.

En askespand blev tømt for tæt på udhuset, og så måtte brandvæsnet rykke ud.

Offentliggjort Sidst opdateret