Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
To biler kørte torsdag eftermiddag sammen på Lolland. Den ene fører, en 23-årig kvinde, blev kørt væk i en ambulance.
Torsdag eftermiddag fandt et biluheld sted på Lolland.
To biler kørte sammen, og det fik både politi, ambulance og brandvæsen til at haste frem til Rødbyvej godt to kilometer vest for landsbyen Vejlebyskov.
Patrick Nielsen, der er indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen, fortæller, at brandvæsenet rykkede ud, fordi en anmelder havde set røg fra den ene bil.
- Heldigvis kan vi hurtigt konstatere, at det ikke har noget med ild at gøre. Det har været røg fra airbaggen, hvor der er kommet en hvidlig røgsky. Derfor kunne vi hurtigt pakke sammen og køre igen, siger han.
Kørt på sygehuset
Jakob Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, melder om materielle skader.
- Klokken 14.59 kommer der en melding, om at to biler er kørt sammen. Begge biler har fået betydelige skader, siger han.
Det er en 23-årig kvinde og en 45-årig mand, der er kørt sammen.
- Kvinden er kørt med ambulancen til kontrol på sygehuset. Hun skulle ikke være kommet alvorligt til skade, siger Jakob Jensen.
Det er uklart, hvad årsagen til uheldet er.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned