Brand aflyste selskab

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

Mindre brand på Mejerigården i Skelby afbrød strømmen.

Offentliggjort Sidst opdateret

SKELBY En kortslutning i et elskab betøb, at godt 50 gæster lørdag aften måtte forlade Mejerigården i Skelby uden at have fået mad.

Klokken 18.17 gik der ild i eltavlen, som slukkede al strøm i restaurant Hestestalden. Der blev slået alarm via 112, og brandfolk og politi kom til stede.

Politiet i Nykøbing oplyser, at der ikke skete skader på noget ved den lille brand.

Fra Mejerigården blev det allerede lørdag aften oplyst, at man var klar til søndagsfrokost dagen efter.