Brand får politi til at opfordre borgere til at lukke vinduer
Brand er udbrudt i en bygning på Københavnsvej i Roskilde. Midt- og Vestsjællands Politi har bedt beboere i området om at lukke døre og vinduer. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
En bygningsbrand i Roskilde får Midt- og Vestsjællands Politi til at opfordre til lukning af døre og vinduer.
En brand i en bygning på Københavnsvej 70 i Roskilde har udviklet sig, så der i et område mellem syd for Københavnsvej og Dommervænget kan lugtes røg.
Derfor opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi beboere i området til at lukke døre og vinduer, oplyser vagtchef Boye Rasmussen.
- Københavnsvej (er, red.) spærret ud for branden. Vi forventer, at det hele tager nogle timer endnu, skriver politiet på det sociale medie X.
Boye Rasmussen oplyser til Ritzau kort før klokken 05, at branden er blevet slukket. Der pågår dog stadig arbejde på stedet, og en del af Københavnsvej er spærret af.
Det var en politipatrulje, der opdagede branden i bygningen, der blandt andet huser et fitnesscenter. Anmeldelsen kom klokken 01.36.
- Patruljen ringer 112, og vi får brandvæsnet ud, siger vagtchefen.
Ifølge Boye Rasmussen spredte flammerne sig til bygningens tag.
- Vinden er sådan, at røgfanen går mod syd for Københavnsvej ned mod Dommervænget.
- Vi har ringet til de beboere, der bor syd for, men for at være sikre på, at vi rammer alle, har vi også sendt et tweet ud (på X, red.), siger Boye Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde