Brand hærger jysk bordel

To kvinder har reddet sig ud i tide fra en brændende bygning nær Kjellerup..

Ejendommen har i hvert fald tidligere huset et bordel, oplyser politiet.

Ilden blev opdaget sent fredag eftermiddag, og det betød, at politiet måtte afspærre en del af hovedvej A 13 mellem Viborg og Vejle.

- Glas, tagplader og andre ting røg ud på vejen, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Da brandvæsnet nåede frem, var ejendommen overtændt. Om der fortsat drives bordel fra adressen, kan vagtchefen ikke umiddelbart sige.

Politiet skal nu til at undersøge årsagen til branden.

/ritzau/

To kvinder kom ikke noget til, da tidligere bordel nær Kjellerup brød i brand fredag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret