Brand hærger restaurantskib i Københavns Havn
Større skib med kajplads tæt ved Nationalbanken stod natten til torsdag i lys lue.
En brand hærgede natten til torsdag et såkaldt restaurantskib, der ligger til kaj ved Knippelsbro i København.
Det oplyser vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.
- Det er et skib, der huser et sted, der hedder Cafe Sundance, som står i lys lue. Det er en ret stor restaurant, siger Michael Andersen.
Selv om branden blev betegnet som værende omfattende, lykkedes det brandvæsnet at slukke branden kort før klokken 2. Anmeldelsen kom cirka en halv time før.
Ingen personer menes at opholde sig på skibet.
- Brandvæsnet siger, at det ikke er et sted, hvor der normalt sover nogen, men vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at der var nogen om bord, siger Michael Andersen.
Røgen fra branden skulle ikke have været til gene for beboerne i området.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker