Det kunne være gået endnu mere galt, men heldigvis reagerede personalet resolut, da der kort før klokken 17 mandag eftermiddag udbrød brand i køkkenet på Frelsens Hærs sociale værested i Niels Nielsensgade i Nakskov.
Ifølge indsatsleder Anders Wede Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen stod der pludselig en stikflamme ud fra en stikkontakt i væggen i køkkenet. Personalet skyndte sig at smide et brandtæppe henover og ringede 112.
- Det brændte stadig, da vi kom, men vi fik hurtigt slukket ilden og afbrudt strømmen, så der skete kun begrænset skade, og ingen personer kom noget til, fortæller indsatslederen, som roser personalet for at reagere hurtigt og lige efter bogen.
Årsagen til branden var formentlig en elektrisk overgang i stikkontakten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet