En bagel-forretning i Nykøbing blev tirsdag aften skadet ved en brand.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
Søren HansenSørenHansen
OffentliggjortSidst opdateret
En bagelforretning i Jernbanegade 37 i Nykøbing blev tirsdag aften ramt af en brand.
Der blev slået alarm kort før klokken 21, og det lykkedes brandvæsnet at begrænse skaderne til selve butikken. Det er så til gengæld også slemt nok endda, for ifølge politiet er der røg- og sodskader i hele butikken.
Årsagen til branden kendes endnu ikke. Politiets vagtchef fortæller onsdag morgen, at man arbejder ud fra flere teorier. En af dem går på, at branden måske er opstået i en toastmaskine og derfra har spredt sig til noget tøj, der lå i nærheden.
Der er dog ikke umiddelbart mistanke om, at branden skulle være påsat. Der var på intet tidspunkt fare for beboerne i ejendommen, men man var nødt til at lukke for vandet til en frisørforretning ved siden af samt en beboer i opgangen.
Politiets brandteknikere skal nu forsøge at fastslå årsagen til branden.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker