Brand i bil på motorvejen

En pludselig opstået brand i motorrummet på en bil på sydmotorvejen resulterede torsdag formiddag i, at det inderste spor i nordgående retning mellem Holeby og Maribo måtte afspærres i en times tid.

Det lykkedes føreren at bringe bilen til standsning ved egen kraft, og en forbipasserende elektriker, som havde en pulverslukker med i bilen, fik nedkæmpet det meste af branden, før Lolland Brandvæsen nåede frem og slukkede resten.

Ingen mennesker kom noget til, og bilen blev transporteret væk af Falck. Det oplyser indsatsleder Hans Egon Bendorff fra Lolland Brandvæsen.

Der opstod pludselig brand i motorrummet på en bil ved Holeby. Vejen delvist spærret i en time.

Offentliggjort Sidst opdateret