Brand i boligblok spredte sig fra kælder til syvende sal
Adskillige personer er blevet evakueret fra etageejendom i Bagsværd efter brand.
Politi og brandvæsen har torsdag aften evakueret samtlige personer fra fire opgange i en boligblok i Bagsværd efter en brand i bygningen.
Ejendommen er på otte etager og ligger i Værebroparken.
Ingen er kommet alvorligt til skade, men det kan vare nogle timer endnu, før alle beboere er tilbage i deres lejligheder, fortæller Jens Møller, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
- Ilden spredte sig via ventilationssystemet til lejligheder på syvende sal. Brandvæsnet er nu i gang med efterslukningen, og så skal hele bygningen luftes ud for røg. Enkelte beboere er nu på vej tilbage i deres lejligheder, siger vagtchefen til Ritzau ved 1-tiden natten til fredag.
Branden, der startede i ejendommens kælder, er nu slukket.
Årsagen til branden, der blev anmeldt klokken 21.30, er endnu ikke fastlagt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned