Brand i butikscenter sender farlig røg ud over Glostrup
Butikscenter i Glostrup står tidligt lørdag morgen fortsat i flammer. Politiet advarer om kraftig røg.
Flammer fik kort efter midnat tag i en kiosk i et indkøbscenter i Glostrup. Ilden bredte sig til de fire øvrige forretninger i centret, og ved 4-tiden lørdag morgen har flammerne fortsat fat.
Politiet advarer om kraftig røgudvikling fra branden.
- Der er udbrudt brand i Vestervangens Butikscenter på Sportsvej i Glostrup. Branden udvikler røg, der er sundhedsskadelig ved indånding, skrev Københavns Vestegnens Politi i en beredskabsmeddelelse tidligere på natten.
Personer i nærheden af butikscentret skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.
Advarslen gælder for borgerne i området afgrænset af Vestergårdvej, Sportsvej, Stadionvej og Springholm.
Brandvæsnet er på stedet og er i gang med at slukke branden.
- Branden er under kontrol, men vi kan ikke sige noget om, hvornår vi regner med, at den er slukket, siger Henrik Andreasen, vagtchef ved Københavns Vestegnens Politi, til Ritzau.
Det lokale brandvæsen assisteres af slukningskøretøjer fra Københavns Brandvæsen samt Beredskabsstyrelsen.
- Der er sat en ret stor styrke ind for at bekæmpe branden, konstaterer vagtchefen.
Politiet går lørdag i gang med at undersøge årsagen til branden. Ingen personer menes at være kommet til skade.
Branden blev anmeldt til politiet kort efter midnat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned