Brand i elanlæg gav strømnedbrud for 20.000 kunder i Kolding
Gadebelysning og lyskryds var sat ud af spil, og automatiske alarmer gik flere steder i Kolding under brand.
En brand i en transformatorstation medførte natten til mandag et strømnedbrud i centrum af Kolding.
I alt 20.000 elkunder var påvirket af strømafbrydelsen, som varede fra klokken 00.30 og cirka fire timer frem.
Det meddeler Sydøstjyllands Politi.
Derudover ramte nedbruddet cirka 15.000 fjernvarmekunder, som ifølge politiet vil få "normaliseret" deres forsyning i løbet af formiddagen.
Nedbruddet gjorde, at både gadebelysning og lyskryds var ude af funktion flere steder i Kolding.
Det satte også flere automatiske alarmer i gang.
Kort før klokken 06.00 mandag morgen er der igen styr på branden.
- Branden er fuldt under kontrol, og vi regner med, at det maksimalt tager to timer endnu, siger vicepolitiinspektør Finn Hellesgaard Nielsen.
Umiddelbart har politiet ikke fået meldinger om, at branden har givet anledning til større gener for borgerne i løbet af natten, fortæller vicepolitiinspektøren.
- Det er klart, at tidspunktet vil gøre, at mange slet ikke har bemærket det, siger han.
Vejen Ålegården, som ligger umiddelbart ud til transformatorstationen, er dog lukket et stykke tid endnu, mens slukningsarbejdet pågår.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet