Brand i etageejendom i Helsingør

Beboerne i to opgange, i alt 38 personer, i en etageejendom på Rolighedsvej 10 og 12 i Helsingør blev natten til tirsdag evakueret i forbindelse med en voldsom brand, som brandvæsnet frygtede ville brede sig.

Branden opstod i en lejlighed på 2. sal i opgangen Rolighedsvej 10. Lejligheden udbrændte, og de tre beboere er indlagt til observation for røgforgiftning på Helsingør Sygehus.

De øvrige beboere i ejendommen kunne tidligt tirsdag vende tilbage til deres lejligheder, oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi i Helsingør.

Årsagen til branden er ikke kendt.

/ritzau/

38 beboere blev evakueret i forbindelse med en voldsom brand i en etageejendom på Rolighedsvej i Helsingør.

Offentliggjort Sidst opdateret