Brand i Frederikshavn er under kontrol

Beboerne i Frederikshavn kan atter trække vejret frit. Branden på en gammel kutter er under kontrol og udvikler ikke længere farlig røg, oplyser politiet.

Branden opstod i forbindelse med ophugningen af en udtjent grønlandsk trawler. Den udviklede en giftig røg, der fik politiet til at opfordre folk i store dele af Frederikshavn til at gå inden for og holde vinduer og døre lukket.

Men først på aftenen blev alarmen altså afblæst, og frederikshavnerne kan igen vove sig uden for.

/ritzau/

En brand på et skib i Frederikshavn er under kontrol, og den udvikler ikke længere farlig røg.

Offentliggjort Sidst opdateret