En voldsom brand på et skib i Frederikshavn udvikler giftig røg, og politiet opfordrer folk i store dele af byen til at blive inden døre.
- Vi opfordrer folk, der bor mellem Gærumvej i syd og Hjørringvej i nord til at blive inden for og lukke døre og vinduer, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Branden opstod i forbindelse med, at et gammelt skib er ved at blive hugget op. Den giftige røg stammer blandt andet fra det skummateriale, som skibet er isoleret med.
Ifølge P4 Nordjylland drejer det sig om en udtjent grønlandsk trawler, og 28 brandfolk skulle være i gang med slukningsarbejdet.
- I første omgang var der så varmt, at vores røgdykkere ikke kunne komme ned og slukke ilden, siger indsatsleder Tommy Rise til P4 Nordjylland.
- Vi klippede så et hul i skibet for at komme ind, men før vi når så langt, begyndte ilden at brede sig. Så i øjeblikket brænder store dele af skibet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker