Brand i hotel er slukket: Stort areal udbrændt
300 kvadratmeter bygning er udbrændt på Munkebjerg Hotel nær Vejle, hvor brandfolk efter mere end syv timers arbejde har fået bugt med en voldsom brand.
- Branden er slukket nu. Der foregår selvfølgelig lidt efterslukning derude, men der er ingen synlige flammer, siger Henrik Dam, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
- Der er udbrændt 300 kvadratmeter bygning. Det er især selskabslokaler og køkken, der er ramt, fortsætter han.
Vagtchefen fortæller, at der vil være vagter til stede ved Munkebjerg Hotel natten igennem, og fredag morgen vil der blive taget hul på tekniske undersøgelser.
Branden brød ud i hotellets køkken og bredte sig hurtigt til tagkonstruktionen. Herfra har den bevæget sig videre til en restaurant.
- Vi ved, at branden er opstået i et køkken, og fredag undersøger vi de nærmere omstændigheder omkring branden, siger Henrik Dam.
Det ser ud til, at det lykkes at redde kasinoet ved Munkebjerg Hotel.
Alarmen om branden kom ved 17-tiden. Ingen personer er kommet alvorligt til skade, men en ansat fra køkkenet er blevet indlagt til observation for røgforgiftning.
Der var ingen overnattende gæster på hotellet, men 50 personer, der var samlet til en pokerturnering i kasinoet, blev evakueret, da branden brød ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet