Brand i hus i Horreby

Foto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 17.13 blev Guldborgsund Redningsberedskab kaldt til en bygningsbrand i et hus på Midtvejen i Horreby.

Ifølge indsatsleder Bo Andersen har det været vanskeligt at få bugt med branden, da taget var af en stålkonstruktion - og derfor var det svært at komme ind til ilden.

Klokken 19 kæmpede brandmandskabet stadig med at få bugt med ilden. Ejeren, der befandt sig i Næstved er kommet hjem til sit brændende hus.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.