Brand i hus på Ærø har kostet mand livet

Fyns Politi forsøger at klarlægge årsagen til, at der opstod brand i ejendom i Søby.

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand er omkommet under en brand fredag aften i en ejendom på Ærø. Det oplyser politiet lørdag ifølge det regionale medie fyens.dk.

Alarmen om branden i Søby på den nordlige del af øen indløb kort efter klokken 19.

Da brandfolk nåede frem, fik de en 79-årig mand ud af ejendommen, men det lykkedes ikke at redde hans liv. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi til fyens.dk.

Årsagen til brandens opståen er lørdag ikke fastlagt.

/ritzau/