Brand i hus på Vestlolland
Foto: Presse-fotos.dk
.
Lolland-Falster Brandvæsen blev fredag eftermiddag kaldt ud til en brand i et hus på det vestlige Lolland.
Det gik heldigvis ikke så galt, som man kunne frygte, da Lolland-Falster Brandvæsen fredag eftermiddag kort før klokken 15.30 blev kaldt ud til en melding om brand i et hus på Ryde Møllevej ved Ryde på Vestlolland.
Indsatsleder Lars Krygermeier oplyser til Folketidende, at der var ild i et værelse i huset.
- Det var en relativt simpel brand, så vi satte et røgdykkerhold ind, som fik slukket branden, og bagefter luftede vi ud, for der var kommet røg i huset, fortalte han en lille times tid senere, da brandfolkene var ved at pakke sammen igen, hvorefter Skadeservice tager over.
Ingen mennesker kom noget til ved branden. Det var beboerne selv, der slog alarm til 112, og de sørgede også selv for at komme ud af huset.
Det vides ikke, hvordan branden er opstået. Brandskaderne begrænser sig til et mindre område omkring en seng., oplyser indsatslederen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker