Brand i hus ved gods

Foto: Claus Hansen

Ild i bolig tilhørende Corselitze onsdageftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der udbrød onsdag eftermiddag brand i et hus tilhørende Corselitze gods på Tromnæs Alléen på Østfalster. Første melding til redningsberedskabet lød på en skorstensbrand, men den blev hurtigt afløst af en melding om, at der nu var ild i husets stråtækte tag.

Siden gjorde ilden store skader på førstesalen af huset. I alt 13 brandfolk har været i gang med slukningsarbejdet. Huset er en lejebolig tilhørende Corselitze gods, og den ene af beboerne har ifølge folketidende.dks oplysninger boet i huset i adskillige år. Indsatsleder Brian Midjord oplyser, at ingen mennesker eller dyr er kommet til skade.