En ældre kvinde måtte tilses af ambulancefolk efter en brand i et parcelhus på Lolland torsdag formiddag.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Ingen personer kom noget alvorligt til, men en ældre kvinde måtte tilses af ambulancefolk for mulig røgforgiftning efter en brand i et parcelhus på Bursøvej i Bursø på Midtlolland torsdag formiddag.
Der blev slået alarm til 112 kort før klokken 11.20, og ifølge folketidende.dks oplysninger var det den føromtalte ældre kvinde selv, der tilkaldte hjælp, efter at der var udbrudt brand i husets soveværelse.
Indsatsleder Finn Antonisen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller, at soveværelset er ødelagt, og der er sket røgskade i resten af huset. Brandfolkene fik dog hurtigt bugt med flammerne, så der ikke skete yderligere skade.
Årsagen til branden kendes endnu ikke, men man har mistanke om, at ilden måske kan være opstået omkring en varmeovn. Det skal dog undersøges nærmere, før man kan sige noget med sikkerhed.
Huset ligger ifølge indsatslederen ved den gamle skole i Bursø.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker