Brand i kaktushus

Foto: Det tidligere hønsehus var indrettet til dyrkning af kaktus. Foto: Mogens Warrer

Brand ved Næsby på Vestlolland mandag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

En brand lavede kort før 15.30-tiden mandag store ødelæggelser i det tidligere hønsehus på Østergaard, Rudbjergvej 60 ved Næsby på Vestlolland. Huset var af en tidligere ejer, som var en stor kaktus-entusiast, indrettet med alle tekniske installationer og varmeborde til dyrkning og formering af de stikkende planter.

Brandårsagen kan derfor være en kortslutning i bygningens elektriske installationer. Ilden havde fat i et teknikrum, og resten af huset blev sodskadet. De nuværende ejere bruger det til oplagsrum.

Slukningsarbejdet varede et par timer.