Brand i Knuthenborg: Voldsom mængde røg spredte sig
Onsdag aften var et naturområde i Knuthenborg brudt i brand. Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Brandvæsenet rykkede onsdag aften ud til en naturbrand i Knuthenborg.
- Vi får en melding om naturbrand, at der er ild i noget vegetation, og at den spreder sig ret hurtigt, og da vi kommer derhen, brænder et større område.
Sådan siger indsatsleder i Lolland-Falsters Brandvæsen, Andreas Hornbæk Nielsen, meldingen kom 19:30, og da brandfolkene kom frem, viste det sig, at et område på i omegnen af 50x100 meter brændte i Knuthenborg Safaripark.
På trods af de mange meters naturbrand i safariparken, så vil indsatslederen ikke karakterisere det, som en kraftig brand. Der er dog noget, som får det til at se vildere ud, end det faktisk er.
- Røgen trækker ind i skovområdet, så det ligner, at det brænder mere, end det gør. Den kan ikke komme op, men bliver bare skubbet ind i skovområdet, siger indsatslederen.
Brandvæsenet rykkede massivt ud til Knuthenborg, hvor 18 brandfolk hurtigt fik den under kontrol, og da Folketidende taler med indsatslederen 21:20, er de stadig til stede.
- Vi er stadig herude, hvor vi efterslukker, for at sikre at det ikke blusser op igen.
- Vi regner med at være herude i en halv times tid, måske tre kvarter, siger indsatsleder i Lolland-Falsters Brandvæsen, Andreas Hornbæk Nielsen.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker