Brand i køkken breder sig til taget i ejendom på Amager
En voldsom tagbrand raserer en beboelsesejendom. Seks opgange er evakueret, men ingen er kommet til skade.
Flere opgange i en ejendom på Tingvej på Amager er lørdag morgen blevet evakueret, efter at en brand har bredt sig til taget.
I første omgang evakuerede politiet tre opgange, men siden er yderligere tre opgange blevet evakueret.
Politi og brandvæsen fik alarmen om branden klokken 08.28.
- Branden er opstået i et køkken på tredje sal i ejendommen. Herfra har den bredt sig til taget, siger vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.
- Alle er kommet ud, og der er ingen meldinger om tilskadekomne, tilføjer han.
Ilden har gennembrændt taget over tre opgange i ejendommen, der går op til fjerde sal.
Godt en time efter, at politi og brandvæsen rykkede ud, melder Hovedstadens Beredskab, at den er under kontrol.
- Vi er ved at sikre, at den ikke breder sig yderligere, og så kan vi gå i gang med efterslukningen, siger operationschef Jan Kirk-Iversen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker