Brand i kolonihavehus efterforskes som et drab
Politiet leder ikke efter en gerningsmand efter brand nær Roskilde. To familiemedlemmer fundet døde.
Branden i et kolonihavehus i haveforeningen Maglehøj nær Roskilde, hvor to personer blev fundet døde, var formentlig påsat, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som efterforsker sagen som et drab.
Hos politiet understreger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard, at man ikke leder efter en gerningsmand i forbindelse med sagen.
Den kraftige brand fandt sted mellem jul og nytår og resulterede i op til ti meter høje flammer.
De to personer, der blev fundet døde i huset, er henholdsvis en 56-årig mand og en 83-årig kvinde. De er i familie med hinanden, oplyser vicepolitiinspektøren.
- Der er tilsyneladende tale om en meget tragisk sag, siger han om efterforskningen.
- Vi har en kraftig formodning om, at branden blev påsat af den ene af de to fundne personer, tilføjer Lars Krogsgaard.
Yderligere detaljer ønsker politiet ikke at frigive torsdag.
Alarmen om branden indløb sent mandag aften, og indsatslederen i brandvæsenet oplyste til det regionale medie sn.dk, at branden var særdeles voldsom. Huset var overtændt, da man nåede frem.
- Da vi ankommer, får vi at vide, at der mangler to personer. Vi sætter alt ind for at finde dem, men da vi gør det, kan vi hurtigt se, at der ikke er noget at gøre for at redde dem, sagde indsatsleder Bo Henrik Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker