Brand i lagerbygning i Espergærde udviklede farlig røg
Lagerbygningen, der ligger på Bybjergvej i Espergærde, brød i brand fredag aften. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Branden er under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg til fare for beboerne i nærområdet.
En brand i en lagerbygning i Espergærde udviklede natten til lørdag og i de tidlige morgentimer røg, der kan være sundhedsskadelig.
Men omkring klokken 06 lørdag morgen meddeler Nordsjællands Politi, at røgudviklingen er stoppet, og at der ikke længere er nogen sundhedsfare forbundet med hændelsen.
Det skriver politiet i en beredskabsmeddelelse.
Først på natten udsendte politiet en advarsel til borgere i nærområdet om, at man burde undgå at indånde røgen.
Advarslen gjaldt specifikt beboere på Mørdrupvej, Hornbækvej, Rolighedsparken samt områder ud mod Øresund.
Lagerbygningen, der ligger på Bybjergvej, brød i brand fredag aften, og meldingen fra politiet klokken 22.30 var, at der var flammer i taget, og at man havde afspærret området omkring bygningen.
Politiet modtog anmeldelsen omkring 21.15.
Omkring klokken 06 lørdag morgen er meldingen fra Nordsjællands Politi, at branden er under kontrol, og at der ikke umiddelbart er fare for, at den vil sprede sig.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet