BRAND I MEJETÆRSKER
Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Lolland-Falster Brandvæsen måtte mandag eftermiddag rykke ud til en brand i en mejetærsker under høstarbejde på en mark på Lolland.
LOLLAND: De seneste dage har brandvæsnet flere gange været kaldt ud til markbrande rundt om på Lolland og Falster. Mandag eftermiddag kort efter klokken 14 blev brandfolkene så kaldt ud igen, men denne gang var det ikke marken, der var gået ild i, men derimod en mejetærsker.
Under høstarbejde på en mark ved Husmandsvejen nær Nybølle Strand på det nordvestlige Lolland gik der pludselig ild i landbrugsmaskinen. Men landmanden greb hurtigt ind og fik holdt ilden i ave, indtil brandvæsnet nåede frem og kunne slukke branden helt, oplyser indsatsleder Martin Mikkelsen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Det lykkedes altså at hindre ilden i at sprede sig til selve marken, og mejetærskeren var ikke mere medtaget efter branden, end at landmanden selv kunne køre den hjem til reparation.
Årsagen til brandens kendes endnu ikke.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker