Brand i natklub: De fire unge mænd skal blive bag tremmer

I starten af december udbrød der brand i Club Zanzi i Nakskov. Fire personer i 20'erne er sigtet i sagen. De skal forblive i fængsel, har retten besluttet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hele Vejlegadebro i Nakskov var indhyllet i røg, og en kraftig ild mødte brandfolkene, da de nåede frem til natklubben Club Zanzi natten til tirsdag den 3. december.

I fire timer kæmpede de mod ilden. Både diskoteket og fitnesscenteret, Fitness & Gym, lige over havde flammerne og røgen angrebet.

Politiet mener dog ikke, at branden var et uheld. Dagen efter kunne Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi melde ud, at fire sjællændere i 20'erne var anholdt og sigtet for ildspåsættelsen.

Læs også: Fire anholdt efter brand i natklub - sådan fandt politiet dem

Kort efter branden havde en patrulje opdaget en bil køre rundt med en nummerplade, som vidner havde genkendt fra gerningsstedet. I den sad de formodede brandstiftere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Branden efterlod Club Zanzi både sod- og røgskadet. Arkivfoto: Rikke Folm Berg

Sidder stadig i fængsel

Den dag, de fire unge mænd blev anholdt, var også dagen, de blev fremstillet i grundlovsforhør. Det endte med en varetægtsfængsling frem til den 16. december.

I tiden efter har de dog skullet vænne sig yderligere til livet bag tremmer.

Læs også: Efter branden: Ejere af natklub melder ud om genåbning

Politikommissær Ove Groth fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller fredag til Folketidende, at varetægtsfængslingen først blev forlænget til 6. januar, og er så igen blevet forlænget til 3. februar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Siden branden brød ud har der ikke været dansende gæster i Club Zanzi. Arkivfoto: Rikke Folm Berg

Slukkede lys

Den 10. december kunne fitnesscentret Fitness & Gym melde ud, at de få dage efter kunne åbne igen. Så heldige var Club Zanzi dog ikke.

Hele december var discolysene slukkede. Den vigtigste indtjeningsmåned måtte natklubben undvære. Ventetiden havde været forfærdelig, kunne medejer Allan Petersen fortælle.

Og de må vente et stykke tid endnu. Club Zanzi meldte den 20. december ud, at den nødvendige rengøring af lokaler og udstyr betyder, at klubben først forventer at åbne i starten af februar.