Brand i Nordsjælland slukket efter mange timers besvær
Der udbrød lørdag brand i Helsingør. Ingen kom til skade, men det tog flere timer at slukke den.
En voldsom brand i Helsingør har betydet, at borgere i en række gader i mange timer lørdag har måttet gå indenfor og lukke vinduer, døre og ventilationssystemer.
Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.
Opfordringen var rettet mod beboere inden for området Bjergegade, Sudergade, Stjernegade og Kongensgade.
Branden opstod lørdag formiddag i en restauration i Bjergegade 27.
- Der er flammer og kraftig røgudvikling i nordlig retning, skrev politiet i den forbindelse på Twitter.
En nabobygning blev evakueret.
Sent lørdag eftermiddag var branden stadig i gang, meddelte Jakob Tofte, vagtchef hos Nordsjællands Politi.
Han oplyser endvidere, at ingen er kommet til skade under branden.
- Den er blusset lidt op igen og fik lidt liv hen ad eftermiddagen, men den er stadig under kontrol, siger Jakob Tofte.
Vagtchefen varslede, at der vil komme afspærringer på stedet senere.
Og det er også tilfældet oplyser politiet lørdag aften, hvor branden endelig er slukket.
En række vejspærringer er etableret.
Hvis man føler fysisk ubehag som følge af røgen i området, skal man kontakte vagttelefonen 1813.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned